Texas

Danmarks største producent af havebrugsmaskiner er også med i Rethink Resources: Rethink Resources har hjulpet Texas med at lave en produktanalyse af Texas' havefræser TX-601.

 

OM SAMARBEJDET

Som grundlag for en diskussion om mulige forbedringspotentialer i forhold til tab af materialer når produkterne kasseres, er der udarbejdet en ressourceprofil på en havefræser.

Havefræseren er kendetegnet ved at være samlet med skruer og bolte og bestå af relativt få komponenter/materialer.

Den er således et eksempel på en reparationsvenlig maskine, og det er opfattelsen, at denne type maskine faktisk bliver repareret i stort omfang og typisk har ganske lang levetid.

Den indeholder ingen elektronik og dermed ingen særligt sparsomme ressourcer.

Det vurderes, at maskinen vil blive separeret ganske effektivt i en konventionel metalshredder.

Der er således meget begrænset forbedringspotentiale for den pågældende maskine.

 

UDFORDRINGEN

Udfordringen for Rethink Resources var fra starten at kigge på mulighederne for at optimere design i forhold til End-of-Life. Ressourceprofilen er udarbejdet som grundlag for denne indsats.

 

Rethink Resources har udarbejdet en ressourceprofil på en havefræser.

  • Fokus har været på tabet af ressourcer, når maskinerne kasseres - og mulighederne for at undgå dette via alternativt design - eller alternative forretningsmodeller.

 

KONTAKT

Tovholder på projektet: Henrik Grüttner

hegru@kbm.sdu.dk

www.rethinkresources.dk

 

Casebeskrivelsen findes også som PDF-fil (åbner i nyt vindue).

 

I videoen nedenfor kan du høre mere om det fælles projekt, som Texas og innovationscenteret Rethink Resources har haft sammen.