Nilfisk
OM SAMARBEJDET
Der er udarbejdet ressourceprofiler for to støvsugere og en
højtryksrenser, og der er afholdt workshop.
Det viste sig i analysen, at støvsugerne indeholdt lidt større
mængder elektronik end de fleste tilsvarende maskiner - og at det
derfor må forventes, at en del af denne elektronik tabes, når
maskinerne kasseres og 'shreddes' som led i
materialegenvindingen.
Ved workshoppen med Nilfisk blev det klart, at man allerede
arbejder intensivt med at inddrage ressourcehensyn i design,
baseret på to overordnede hensyn:
- Nilfisk ønsker at være kendt som en virksomhed, der leverer
holdbare produkter, og
- Omkostningsreduktioner gennem forenkling/standardisering af
design.
Virksomheden har således allerede markedsført en modulopbygget
støvsuger (VP 600), hvor motor og kabelrulle kan udskiftes - og
hvor låget er monteret med magneter, så hængslerne ikke går i
stykker.
UDFORDRINGEN
Udfordringen for Rethink Resources var fra starten at kigge på
mulighederne for at optimere design i forhold til End-of-Life.
Ressourceprofilerne er udarbejdet som grundlag for denne
indsats.
Rethink Resources har udarbejdet en
ressourceprofil på to støvsugere og en højtryksrenser.
- Fokus har været på tabet af ressourcer når maskinerne kasseres
- og mulighederne for at undgå dette via alternativt design - eller
alternative forretningsmodeller.
KONTAKT
Tovholder på projektet: Henrik Grüttner
hegru@kbm.sdu.dk
www.rethinkresources.dk
Casebeskrivelsen findes også som
PDF-fil (åbner i nyt vindue).