ANOTHER VIEW

Rethink Resources har hjulpet modevirksomheden Another View med udvikling af en cirkulær forretningsmodel med bæredygtighed i alle led og ressourceanalyse af lyocell, som indgår i flere af Another Views styles.

 

OM SAMARBEJDET

Another View og Rethink Ressources har arbejdet med udvikling af forretningsmodel samt spørgsmål om valg af bæredygtige materialer. SDU har udarbejdet en miljøprofil af tekstilet lyocell, så Another View kan sammenligne med andre tekstiler.

Med udgangspunkt i Another Views indledende idéer er forretningsmodellen videreudviklet flere gange. Another View producerer idag primært på ordre, og først nårtøjet er solgt for at undgå overproduktion. Da tøjet således pt. ikke er til salg i butikker, arbejdes der med alternative måder at nå ud til kunderne. Salget foregår i dag ved pop-up modeshows, events hos private og i semi-offentlige rum formidlet via en aktiv Facebook-profil og webshop. Der arbejdes og eksperimenteres fortsat med salg, og der ventes vækst.

Another View er i gang med at oparbejde et community omkring deres brand, hvor kunder kommer med input til tøj og koncept samt ris og ros, som kan omsættes til justeringer af tøjet og af konceptet, og som skaber en dynamisk og omstillingsparat virksomhed.

Another View undersøger løbende forskellige tilgange til bæredygtighed i alt fra materialer til produktion og brug af tøjet, og med afsæt i den cirkulære økonomi arbejdes der med at skabe sammenhæng fra design over producent til forbruger og retur.

 

GEVINST

Another View er en nystartet virksomhed, som er i fortsat udvikling, og som ser det som en naturlig del af deres eksistens at blive ved med at videreudvikle deres forretningsmodel. I gennem det sidste år er meget allerede afprøvet; mange erfaringer og ændringer er gjort. Implicit i Another Views forretningsmodel ligger vedvarende at mutere og finde nye måder at tilbyde kunder og community clean, fair og recycled tøj.

I arbejdet med Another View har vi løbende haft fokus på balancen mellem vision og hverdag for her at finde frem til det, der praktisk er muligt, og som samtidigt løfter deres vision og giver mening.

 

Rethink Resources og Another Views fokus:

  • Forretningsmodeller: strategiudvikling ogplanlægning af forskellige loops indenforcirkulær økonomi
  • Materialespørgsmål, miljøprofil af Lyocell

 

KONTAKT

Tovholder på projektet: Henriette Melchiorsen

henriette@innonetlifestyle

www.rethinkresources.dk 

 

Casebeskrivelsen findes også som PDF-fil (åbner i nyt vindue).   

 

I videoen kan du høre partnerne i Another View fortælle mere om virksomheden.